Hej.
Da vi i dag 20/5 2008 fik monteret garageport købt og monteret hos jeres firma, ville vi lige ytre vores yderste tilfredshed med jeres firma, servicen fra både Salgskonsulent og fra jeres montør har simpelthen været i TOP. Mange gange tak for det.
Med venlig hilsen/Best regards
Gregor & Stephanie Wieser
Elmevej 7
6780 Skærbæk
I forsommeren 2006 har vi renoveret vores ejendom for 5 ejerlejligheder med nyt tag og ny facade med formålet at føre ejendommen tilbage til det oprindelige udtryk fra ejendommens start i 1913. Ejendommen er i kommunen registreret som bevaringsværdig og kommunen har også givet tilskud til arbejdet.
Vi valgte Søren Østergaard A/S til at udføre tagentreprisen med skifertag (natur skifer på hovedparten) og alt zinkarbejde (kviste, inddækninger, tagrender, nedløb mv.). Vi er overordentlig godt tilfredse med det udførte arbejde, der til fulde lever op til vores forventninger.
I selve forløbet er vi i tvivlssituationer blevet kontaktet for at afklare forskelllige løsninger, og de er hver gang løst på et håndværksmæssigt meget højt fagligt niveau.
Vi vil uden tøven bruge Søren Østergaard til nye projekter fremover.

Før Efter
Preben Vedel
Ejerforeningen
Fonnesbechsgade
7400 Herning
Vi er meget glade for, at vi fik anbefalet Søren Østergaards Blikkenslagerforretning til den meget store renovering af Silkeborg Papirfabrik.
Søren træder ud af flokken af håndværkere. På den positive måde.
En meget fin fyr. Meget ærekær over sit arbejde. Meget afbalanceret. Hviler i sig selv.
Meget ordholdende. Ringer i tide med grundig orientering hvis der sker uforudsete ting undervejs i byggeriet - i stedet for bare at lægge på fakturaen.
Hans folk på pladsen har også været fine at arbejde sammen med. Så fine at vi selv tog Søren og hans folk ind til anden etape på papirfabrikken, selv om vi fra start kun havde hyret dem til den første.
Arkitekt Jens Hald, Isager Arkitekter Aps, Silkeborg
Vi har arbejdet sammen med Søren og hans folk på op mod 40 byggerier gennem seks år. Og kommer til gøre det igen.
Både Søren selv og hans folk er dygtige til at arbejde selvstændigt ud fra de oplæg, de får. Samarbejdet er fint.
De passer deres ting, og er der noget, vi vil ha' rettet, gør de det. Og så er Søren en fortræffelig fyr.
Tømrermester Tage Johansen Esbjerg Aps
Søren og hans folk er utroligt pligtopfyldende og dygtige til at arbejde selvstændigt. Nogle gange opdagede vi næsten ikke, at de var på byggepladsen.
De er utroligt behagelige og venlige og har deres faglige kundskaber og faglige stolthed.
Og så er det væsentlig, at jeg kan stole på dem. De stiller ikke med en ekstra regning for småting. Vi skal have fat i dem til flere byggerier i fremtiden, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre.
Henning Linnebjerg, HL Byggerådgivning, Hellerup
Vi har brugt Søren Østergaards Blikkenslagerforretning på tre større byggerier. I alle tilfælde var han billigst i de offentlige licitationer, som er vort speciale.
Hans folk har lavet godt arbejde alle gange. Ham kan jeg godt anbefale, og vi vil helt sikkert bruge ham igen.
Søren er kontant og tør godt sige til, hvis vi har fejl i vores tegninger eller for dårligt materialevalg. En gang sagde han direkte til mig, at vi brugte for tyndt materiale, som ikke ville holde i længden. Jeg gik videre og overbeviste bygherren om, at vi skulle opgradere til tykkere kvalitet, selv om det var dyrere.
Arkitekt Leo Villadsen,
Søren Andersen Arkitekter A/S, Holstebro